
Torsdag den 30. oktober 2025 kl. 8:30 – 16:00
Københavns Professionsskole, Humletorvet 3, København V
Natalie Zahle-auditoriet, lokale CC.W2.04
Årets tema: Systematisk arbejdsmiljøarbejde
De fleste vil gerne skabe et godt arbejdsmiljø, men at arbejde med arbejdsmiljøet er ikke nemt. Det kræver kompetencer at identificere, udvælge og gennemføre indsatser, og prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet konkurrerer med andre dagsordener og kerneopgaven. Trods gode intentioner, viden og værktøjer bliver det systematiske arbejdsmiljøarbejde ofte fanget i skemaer, procedurer og organisatoriske strukturer, og både problemer og løsninger kan blive afkoblede fra den hverdag, arbejdsmiljøarbejdet skulle understøtte.
På Arbejdslivskonferencen 2025 stiller vi skarpt på, hvordan vi arbejder systematisk med arbejdsmiljø – i praksis, i forskning og i lovgivningen. Vi stiller spørgsmål som:
- Hvad vil det egentlig sige at arbejde systematisk med arbejdsmiljø på en meningsfuld måde?
- Hvilke kompetencer og kapaciteter kræver det – og hvordan skabes de?
- Hvordan måles trivsel og hvordan omsætter vi data om trivsel og risici til konkret handling?
- Hvordan håndterer vi konkurrerende organisatoriske prioriteter, der gør det svært at få systematikken til at virke?
På Arbejdslivskonferencen 2025 inviterer vi førende forskere til at gøre os klogere på disse spørgsmål gennem oplæg og efterfølgende dialog med oplægsholdere. Du kan som deltager desuden blive inspireret til din egen praksis gennem de parallelle workshops, hvor eksperter præsenterer konkrete redskaber til systematisk og praksisnært arbejdsmiljøarbejde, som du kan diskutere med de øvrige deltagere og workshopansvarlige.
Velkommen til konferencen!
| Arbejdslivskonferencen har til formål at bringe forskere, praktikere, studerende, fagprofessionelle, ledere, politikere og tillidsvalgte sammen omkring centrale og aktuelle problemstillinger inden for arbejdslivet. Traditionen med årskonferencer har været en succes i mange år og er for alle interesserede. Årskonferencerne afholdes rundt omkring på de danske universiteter og større uddannelsesinstitutioner. Formen varierer henover dagen med f.eks. oplæg, poster sessions, debatter og workshops. Se program og oplysninger om tilmelding på følgende sider. |
Program
Program
Keynote 1: Når arbejdsmiljøarbejdet bliver både effektivt og proaktivt
| 08:30 | – | 09:00 | Ankomst og registrering Mød de andre deltagere. Med morgenbrød og kaffe |
| 09:00 | – | 09:15 | Velkomst til konferencen og værtssted |
| 09:15 | – | 09:45 | Når arbejdsmiljøarbejdet bliver både effektivt og proaktivt (keynote 1) Johnny Dyreborg, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø |
| 09:45 | – | 10:15 | Pause og postermarked – med kaffe/vand CSA præsenterer temaerne for årets posters fra speciale- og Ph.D.-studerende inden for arbejdsliv og arbejdsmiljø |
| 10:15 | – | 10:45 | Viden og værktøjer der virker – arbejdsmiljøkapacitetens betydning for holdbare indsatser (keynote 2) Peter Hagedorn-Rasmussen, TeamArbejdsliv |
| 10:45 | – | 11:00 | Pause |
| 11:00 | – | 12:30 | Workshops Vælg mellem fem workshops. Workshopbeskrivelser annonceres hurtigst muligt |
| 12:30 | – | 13:30 | Frokost |
| 13:30 | – | 14:00 | Fra app til arbejdsmiljø: Apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde (keynote 3) Iben Karlsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø |
| 14:00 | – | 14:15 | Pause – kage og kaffe kan medbringes til keynote 4 |
| 14:15 | – | 14:45 | Arbejdsmiljøarbejde – fra system til praksis (keynote 4) Margit Vilstrup, Arbejdermuseet |
| 14:45 | – | 15:00 | Fælles opsamling og afrunding inden Q&A |
| 15:00 | – | 16:00 | Q&A To runder á 30 minutter, hvor I kan tale med oplægsholderne |
Systematisk arbejdsmiljøarbejde er kernen i virksomhedernes indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
I sit oplæg præsenterer Johnny Dyreborg en model for systematisk arbejdsmiljøarbejde med to dimensioner: en procesorienteret integration i ledelse og planlægning samt en indholdsorienteret tilgang med konkrete forebyggende aktiviteter. Begge dimensioner skal være til stede for en effektiv arbejdsmiljøindsats og for at sikre, at indsatsen ikke afkobles fra den daglige praksis.
I oplægget diskuteres desuden de historiske rødder og fremtidige udfordringer i balancen mellem markedspres, ledelsesstrategier og medarbejderinddragelse.
Johnny Dyreborg er ph.d. og seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har foruden systematisk arbejdsmiljøarbejde forsket i betydningen af arbejdsmiljøledelsessystemer, unges arbejdsmiljø og arbejdsmiljøet på digitale platforme.
Keynote 2: Viden og værktøjer der virker – arbejdsmiljøkapacitetens betydning for holdbare indsatser
Der findes masser af viden og værktøjer til at løse arbejdsmiljøproblemer – alligevel oplever mange, at problemerne vender tilbage i nye forklædninger. Det kan føles som en Sisyfos-opgave, hvor løsningerne glider ud af hænderne, før de for alvor får fat.
I dette oplæg sætter Peter fokus på, hvorfor det ofte går sådan – og hvad der skal til for at skabe mere robuste og vedvarende arbejdsmiljøindsatser.
Med begrebet arbejdsmiljøkapacitet som omdrejningspunkt undersøges, hvordan faglighed, organisatorisk støtte og systematik spiller sammen og påvirker indsatsers gennemslagskraft.
Med afsæt i aktuelle studier og mange års erfaring som forsker, underviser og konsulent, giver Peter nye perspektiver på, hvordan vi kan styrke arbejdsmiljøarbejdet – ikke bare med flere værktøjer, men med bedre betingelser for, at de virker i praksis.
Peter Hagedorn-Rasmussen er arbejdslivsforsker og konsulent tilknyttet TeamArbejdsliv. Han er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet og har en ph.d. med fokus på, hvordan idéer omsættes i praksis på arbejdspladsen.
Keynote 3: Fra app til arbejdsmiljø: Apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde
Arbejdsmiljø apps vinder frem som digitale løsninger på trivsels- og arbejdsmiljøudfordringer, men hvad er gevinsterne og hvad er prisen? Med afsæt i den nye AVATAR-rapport giver Iben Karlsen et indblik i et voksende felt af sundhedsfremmende apps præget af høj popularitet og lav evidens.
Oplægget stiller skarpt på, hvordan vi undgår at individualisere komplekse arbejdsmiljøproblemer og i stedet bruger teknologien som støtte snarere end som erstatning for organisatorisk ansvar og faglig refleksion.
Iben Louise Karlsen er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun er uddannet cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet og har i en årrække forsket i digitalisering, trivsel og arbejdsmiljø, senest som en del af AVATAR-projektet om sundhedsfremmende apps.
Keynote 4: Arbejdsmiljøarbejde – fra system til praksis
Næste år skal arbejdsmiljøet på udstilling, og Margit Vilstrup fra Arbejdermuseet inviterer derfor forskellige aktører til en afsluttende samtale om, hvordan vi får flere engageret i arbejdsmiljø både i virksomheden og i den offentlige debat.
Samtalen tager udgangspunkt i en modsætning i arbejdsmiljøarbejdet. De seneste 50 år har vi udviklet institutioner, organisationer og lovgivning, der skal forbedre arbejdsmiljøet, men når arbejdsmiljøarbejdet bliver sat i system i AMO, samarbejdsudvalg, APV’er, ledelse osv., risikerer det at blive afkoblet fra medarbejdernes erfaringer og ansvarsfølelse. Arbejdsmiljøarbejdet kan i værste fald blive et lukket kredsløb, som ikke giver praksisnære handlekompetencer videre til medarbejderne.
Især de unge og de nye på arbejdsmarkedet kan føle sig magtesløse og alene med de udfordringer, de møder.
Margit Vilstrup er museumsinspektør på arbejdermuseet. Hun er uddannet historiker og udgav i 2019 ’Kampen om arbejderne: arbejderbegrebets politiske historie 1750-2019’ baseret på hendes ph.d.
Workshop 1 – LYT: Lydhistorier som Arbejdsmiljøintervention
På workshoppen kan du prøve den nytænkende Safesounds-undervisning, der motiverer deltagerne til at forbedre sikkerhedskulturen. Den nytænkende metode tager afsæt i dokumentariske lydhistorier om et arbejdsmiljøproblem, som vækker følelser i deltagerne og motiverer til den efterfølgende faciliterede dialog. Metoden viser lovende effekter på sikkerhedsadfærd og -kultur, og vi vil kort berøre nogle af de foreløbige resultater fra forskningsprojektet.
Deltagerne får mulighed for at prøve noget nyt på egen krop og kan forvente at få en bevægende oplevelse af workshoppen, der får dem til at tænke på og mærke arbejdsmiljøet på en ny måde, og som giver anledning til samtaler om arbejdsmiljø på en måde, der tager afsæt i deltagernes erfaringer frem for ekspertviden eller ledelse. Selvom lydhistorien, der præsenteres, er designet til specifikke faggrupper, bliver alle berørt af historierne og får lyst til at tale om betydningen af sikkerhed i arbejde.
Læs mere om metoden her.
Kenn Carlsen er selvstændig lyddesigner og har blandt andet udviklet sikkerhedskonceptet Safesounds.
Ly Lykke Møller er postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun forsker i, hvordan man får arbejdsmiljøarbejdet til at virke.
Workshop 2 – Vidensmobilisering – tre eksempler på NFA’s arbejde med at gøre forskningen brugbar
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har en strategi for at arbejde systematisk med at skabe samspil mellem forskning og praksis og for at gøre vores forskningsviden brugbar for arbejdspladser og i samfundet. På workshoppen præsenterer vi nogle af de greb som NFA arbejder med gennem en integreret tilgang – bl.a. med opbygning af netværk og relationer, udveksling med interessenter i forskningsprocessen, øget kapacitetsudvikling og målrettet kommunikation – og vi giver tre konkrete eksempler på, hvordan denne tilgang udmøntes i NFA’s forskningsprojekter:
- Forskningsbaseret Ekspertrådgivning og udvikling af arbejdsmiljøkompetence – brug af dialogværktøjer og kapacitetsopbygning lokalt på arbejdspladser
- Øget kapacitet for arbejdspladsaktører gennem arbejdsmiljøundervisning – brug af hjemmeside, video og faktaark
- Styrket Evidensbaseret Arbejdsmiljøpraksis – om forskning i oversættelse af forskning til praksis
Med afsæt i de tre eksempler inviterer vi til en dialog om de greb og formater, som NFA og workshopdeltagerne benytter i deres aktiviteter. Vi drøfter sammen, hvilke udvekslings- og formidlingsformater, der er relevante hvornår og for hvem, og hvad der skal til for at arbejdsmiljøforskningen i endnu højere grad bliver relevant, tilgængelig og anvendelig for endnu flere.
Facilitatorerne af workshoppen er Ole Henning Sørensen, Stine Dandanell Garn, Peter Aske Wolf Svendsen og Marie Svensmark Krag, som alle fire arbejder som, hhv. forskere og specialkonsulenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Workshop 3 – ”Jeg står i en sø af usikkerhed” – kunsten at forstå og skabe gode rammer for en ny generation på arbejdsmarkedet
Unge i dag har høje ambitioner – men mange kæmper samtidig med usikkerhed og en konstant frygt for at blive bedømt. Hvordan kan arbejdsmiljøarbejdet skabe rammer, der understøtter trivsel og fastholdelse i en tid præget af præstationspres? På denne workshop præsenterer Pernille Steen Pedersen ny forskning i unges mistrivsel og præstationskultur.
Pedersen introducerer CBS’ ‘Well-being Lab’ og den “Transformative Capability Approach” – et alternativ til individfokuserede trivselsmodeller. Her ses trivsel ikke blot som fravær af stress, men som tilstedeværelsen af menneskelige kapabiliteter, som arbejdsmiljøet aktivt kan understøtte. Workshoppen inviterer til refleksion over den unge generations udfordringer og giver konkrete bud på, hvordan vi kan styrke deres trivsel og fastholdelse. Deltagerne får mulighed for at afprøve dialogkort – et konkret og praksisnært redskab til at fremme gensidig forståelse og samtale på tværs af generationer.
Pernille Steen Pedersen er ph.d. og ansat som adjunkt på CBS Institut for Business Humanities and Law. Pernille er ledelsesforsker med særligt fokus på stress og skam og har udgivet de forskningsbaserede bøger ”Slip stress ud af skammekrogen” (2016) og Stress og skam i arbejdslivet- guide til fælles forebyggelse” (2021). I sin nuværende forskning har hun fokus på trivsel blandt studerende (læs mere på: https://wellbeinglab.cbs.dk/ )
Workshop 4 – Sundhedsmiljø på arbejdspladsen: Kan vi blive sundere af at gå på arbejde?
Sundhedsmiljø på arbejdspladsen: Kan vi blive sundere af at gå på arbejde?
Vidste du, at tre millioner danskere går på arbejde hver dag? Det gør arbejdspladsen til en helt central arena for at fremme sundheden i vores samfund.
Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) arbejder vi med begrebet *Sundhedsmiljø* som en strukturel og helhedsorienteret tilgang til at styrke sundheden på arbejdspladsen — ikke som et tillæg eller ekstra indsats, men som en integreret del af selve arbejdet og arbejdsopgaverne.
Deltagernes forventede udbytte
Introduktion til Sundhedsmiljø-konceptet
En grundig gennemgang af tankerne bag Sundhedsmiljø: hvorfor det er mere end “forebyggelse”, og hvordan man kan tænke det ind i arbejdet frem for at tilføje det som en ekstra aktivitet.
Implementering i praksis
Gode råd og erfaringer med, hvordan Sundhedsmiljø kan forankres i organisationer: hvad fremmer ejerskab, accept og bæredygtig integration på tværs af ledelse og medarbejdere.
Afprøvning af dialogværktøj
En hands-on session, hvor du arbejder med vores dialogværktøj, der faciliterer samtaler om, hvad der kan være “lige tilpas” i forhold til fysiske og psykiske arbejdsmiljøfaktorer. Værktøjet kan bruges til kortlægning, refleksion og dialog med medarbejdere og ledelse.
Inspirationskilder og diskussion
Vi samler op med fælles refleksion og feedback, og du får konkrete ideer til, hvordan du kan tage stoffet med videre i din egen organisation.
Stine Schiøler Thomsen arbejder som videnskabelig assistent i forskningsenheden for ”Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning” ved NFA. Hun har en kandidatgrad i human fysiologi (cand.scient.) fra Københavns Universitet, som hun afsluttede i januar 2025. Trine Fuhr Nielsen er videnskabelig assistent ved NFA i samme forskningsenhed, der fokuserer på muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning. Hun er aktiv i forskningsprojekter og bidrager med analyser og videnskabeligt arbejde.
Workshop 5 – Fremtidens arbejdsliv – at arbejde med forandring indefra
Formålet med denne workshop er at skabe et rum, hvor vi sammen kan undersøge, hvordan fremtidens arbejdsliv kan vokse frem indefra. Ikke som et færdigt ideal, men som en levende proces, hvor deltagerne får mulighed for at udforske egne erfaringer, værdier og praksisser.
Hvordan ser et arbejdsliv ud, hvor trivsel, mening og fællesskab ikke kun er mål, men selve rammen for det, vi gør?
I denne samtaleworkshop arbejder vi med forandring indefra. I stedet for at tænke fremtidens arbejdsliv som noget, der skal komme udefra som nye strukturer, modeller eller strategier, undersøger vi, hvordan forandring kan vokse ud af det, vi allerede gør og tror på.
Workshoppen er et refleksionsrum, hvor deltagerne sammen udforsker, hvordan arbejdet faktisk opleves i dag, hvor der opstår spændinger mellem vores værdier og praksis, og hvordan vi kan bruge de spændinger som drivkraft til udvikling.
Udgangspunktet er tre åbne refleksionsspørgsmål:
- Hvordan skulle det føles at gå på arbejde, hvis vi kunne opfinde arbejdslivet på ny ud fra det, vi selv tror på?
- Hvilke strukturer og logikker står i vejen for trivsel i dag, og hvordan kan vi ændre dem indefra?
- Hvad skal vi måske give slip på, for at noget nyt kan vokse frem?
Metoden er enkel. Først beskriver vi, hvordan vi oplever arbejdet, derefter undersøger vi, hvor noget skurer eller ikke hænger sammen, og til sidst formulerer vi nye billeder af, hvordan fremtidens arbejdsliv kan se ud. I små grupper sætter vi ord på erfaringer, deler eksempler og formulerer idéer. Undervejs samles pointerne på vægge og kort, så der vokser et fælles billede frem af det, vi gerne vil bevæge os mod.
Det får deltagerne med sig:
- Et fælles sprog for at tale om forandring og trivsel som noget, der vokser indefra
- En konkret erfaring med en samtaleform, der kan bruges hjemme på egen arbejdsplads til at åbne lignende refleksioner
- En oplevelse af, hvordan refleksion kan skabe bevægelse og nyt håb i arbejdet, nye billeder og perspektiver på, hvordan fremtidens arbejdsliv kan formes i praksis.
Workshoppen faciliteres af Thomas Milsted, forperson i Center for Studier i Arbejdsliv, arbejdslivskonsulent, forfatter og socialrådgiver. Thomas Milsted har i mere end tre årtier arbejdet med trivsel, arbejdsmiljø og arbejdslivets kulturelle og strukturelle vilkår
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er d. 23. oktober 2025. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, og at vi de senere år har oplevet, at konferencen bliver udsolgt.
Tilmelding med betalingskort sker via Safeticket ved at klikke på dette link: Systematisk arbejdsmiljøarbejde – måling, mening og muligheder
Hvis du har udvidet institutionsabonnement, kan du tilmelde dig via info@arbejdsliv.org.
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig en mail med yderligere oplysninger. Alle tilmeldte modtager praktiske oplysninger inden konferencen.
Priser
| Eksisterende medlemmer af CSA: | 800,- kr. |
| Ikke-medlemmer (inkl. et års medlemskab af CSA): | 1.000,- kr. |
| Studerende (inkl. et års medlemskab af CSA): | 500,- kr. |
Ved tilmelding til konferencen får du et års gratis medlemskab af Center for Studier i Arbejdsliv (gælder ikke eksisterende medlemmer).
Efter det første år koster medlemskab af CSA 200 kr.
Spørgsmål vedrørende tilmelding eller betaling sendes til info@arbejdsliv.org
Har du andre spørgsmål til konferencen, er du også velkommen til at kontakte Ly Lykke Møller på llm@nfa.dk eller Emma Thorning Danielsen på emmatdanielsen@gmail.com
